Fakta om min Ford Thunderbird 66

Ford Thunderbird blev produceret fra oktober 1954 til september 1997, og derudover igen som en retro-produktion fra juni 2001 til juli 2005. Ford Thunderbird blev betegnet som en luksus sportscar.

Fakta om min Ford Thunderbird 66: Det er en Ford Thunderbird 2-door hardtop 1966, produceret på Ford fabrikken i Wixcom, Michigan i USA mandag 11. oktober 1965 (modelår 1966). Den blev leveret til det meget berømte Cherner Motor Compagny i Washington på bestilling til en kunde. Jeg har originalfaktura fra leveringen. Den har en 390 cubic inch (6,4 L) V8 original motor med 4-portet original karburator og er udstyret med original Cruise-O-Matic 3-trins automatgearkasse.

Effekt315 HK ved 4600 omdrejninger og 579 Nm ved 2800 omdrejninger
Topfart127 mph (205 km/t)
Præstationer0-60 mph 9,1s; 0-100 km/h 9,7s; 1/4 mile drag (402 m) 16,7s
DimensionerLængde: 5,22m, Bredde: 1,96m, Højde: 1,33m
VægtEgenvægt= 2078 kg, Totalvægt= 2480 kg
Brændstofforbrug10,5 mpg (4,5 km/l), der er 83 liter i tanken som rækker til ca. 370 km
FarveMedium Silver Mink Metalic (Heraf kælenavnet Minky)
IndtrækSilver Mink Vinyl indtræk og tæpper, sort og chrom dashboard